Andelen af indvandrere er afgørende for, hvorvidt et udsat boligområde får betegnelsen “ghetto”.
En gruppe beboere i boligområdet Mjølnerparken i København lægger onsdag sag an mod Transport- og Boligministeriet.
De mener, at udviklingsplanen som en del af ghettopakken diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet.
Mjølnerparken defineres som en hård ghetto.
Her følger overblik over kriterier for, hvornår et område er henholdsvis et udsat boligområde, en ghetto og en hård ghetto.
Et boligområde er defineret som udsat, hvis det opfylder to af følgende kriterier:
* Over 40 procent af beboerne i alderen 18-64 år er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. Det opgøres ved et gennemsnit over de seneste to år.
* Andelen af beboere, der er dømt for at overtræde straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, er mindst tre gange så høj som gennemsnittet i landet. Det opgøres ved et gennemsnit over de seneste to år.
* Over 60 procent af beboere i alderen 30-59 år har kun en grunduddannelse.
* Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Det måles ved at tage den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15-64 år, som ikke er under uddannelse. Den skal være mindre end 55 procent af gennemsnittet for samme gruppe i regionen.
Et boligområde defineres som en ghetto, når:
* To af de ovennævnte kriterier er opfyldt, så der altså er tale om et udsat boligområde.
* Desuden skal mindst halvdelen af beboerne i et område med mindst 1000 indbyggere være indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande.
Området bliver betegnet som en hård ghetto, når:
* Et boligområde har været på den såkaldte ghettoliste i fem år.
* 15 boligområder blev i december 2019 defineret som hårde ghettoer.
Kilder: Transport- og Boligministeriet.
/ritzau/