Del artiklen:
Sidste år fik kommunerne 1,7 milliard kroner ekstra til service, hvilket var det bedste resultat i mange år for kommunerne.
Sidste år fik kommunerne 1,7 milliard kroner ekstra til service, hvilket var det bedste resultat i mange år for kommunerne.

Coronakrisen har vist, at kommunale institutioner klarer sig fint uden detailstyring fra staten og kommunernes administration. Det kan sætte gang i nærhedsreform under økonomiforhandlingerne.

Af Arne Ullum, [email protected]

Da KL-toppen i dag klokken 12.30 mødte op til de første politiske forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi, så stod der malet Covid-19 på alle udtalelser.

Umiddelbart vil opgørelsen af corona-udgifterne i kommunerne – som regeringen har lovet at dække – få meget opmærksomhed. Men det er ifølge finansminister Nicolai Wammen ikke muligt at lave en endelig opgørelse nu.

“Efter vi har lavet økonomiaftalen med kommuner og regioner, vil der også fortsat komme udgifter ind, så det bliver en mellemtid, vi kommer til at lave på de udgifter,” siger Nicolai Wammen med henvisning til regeringens løfte om, at staten dækker alle coronaudgifter.

Det mest sandsynlige er derfor, at der aftales nogle principper for opgørelsen, et foreløbigt skøn samt en proces og tidsplan for den endelige opgørelse. Baggrunden er dels, at Covid-19-udgifterne fortsat løber, dels at dataene fra kommunerne til KL fortsat er meget usikre.

Økonomiske rammer præget af corona

Forhandlingerne om henholdsvis service- og anlægsrammen vil formentligt også i skiftende grad blive præget af Covid-19.

Regeringen har lovet, at servicerammen skal hæves med det demografiske træk, og både KL og regeringen opgør foreløbigt det demografiske træk til 1 milliard kroner.

Spørgsmålet er derfor, hvor meget kommunerne kan få oven i ‘demografimilliarden’, og i hvilket omfang en del af løftet skal finansieres af effektiviseringer.

KL vil især argumentere for stadig stigende udgifter til det specialiserede socialområde og formentligt også regeringens manglende vilje til at bakke kommunerne op, når de forsøger at begrænse stigningen i udgifterne gennem hårdere prioritering.

Regeringen vil – som finansministeren gjorde ved pressemødet om udligningsreformen – pege på, at kommunerne ikke udfyldte en milliard af servicerammen i 2019. Samtidig er regeringen under pres, fordi der allerede inden Covid-19 krisen var meget begrænset råderum til at hæve de offentlige udgifter.

Det er pt. uvist, hvordan Covid-19 påvirker det strukturelle resultat af de offentlige finanser. Det får vi først et pejlemærke om med offentliggørelsen af regeringens økonomiske redegørelse, som ventes sidst i maj.

Finansminister Nicolai Wammen siger, at der formentligt først er et samlet overblik over effekten på det økonomiske råderum i forbindelse med fremsættelsen af finansloven i august.

Læs også:
Embedsmænd varsler stramme offentlige budgetter i 2021

Et kvalificeret gæt er, at KL får endog meget svært ved at få hævet servicerammen med mere end de 1,7 milliard kroner, som de fik sidste år. Omvendt kan regeringen næppe slippe afsted med at tale om bedre velfærd, hvis de alene dækker demografien. Så derfor er et realistisk bud lige nu mellem 1,3 og 1,5 milliarder i øget serviceramme.

Kommunerne vil kræve anlægsloftet ophævet eller udvidet i 2021.

“Vi må forvente nedgang i aktiviteten på det private område. Derfor er det oplagt, at vi kommuner også får muligheden for et højere anlægsniveau i 2021,” siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

I de seneste år er anlægsloftet aftalt og finansieret via statens tilskud til kommunerne. Men ifølge NB-Økonomis oplysninger kan der i år komme en løsning, hvor en del af anlægsrammen finansieres via kommunernes kassebeholdninger og en låneadgang for de fattige kommuner.

Corona-krisen sætter spørgsmålstegn ved behov for detailstyring

Corona-krisen vil sætte sit præg på den såkaldte tekstdel, hvor regeringen og kommunerne aftaler udviklingen af en række områder.

Umiddelbart bliver der formentligt tale om en gentagelse af tekstdelen fra sidste års kommuneaftale på områder som det specialiserede socialområde, ganske enkelt fordi det kun er ni måneder siden, den blev indgået og meget politisk opmærksomhed er gået til corona og udligningsreform. Der er med andre ord stort set ikke sket noget.

Til gengæld vil coronakrisen skabe ny dynamik på to store områder.

Coronakrisen har vist, at servicen og innovationen ude på de enkelte institutioner faktisk har fungeret glimrende uden detailstyring fra ministerier og store kommunale forvaltninger. Dermed kan coronakrisen skabe dynamik bag den “nærhedsreform” statsministeren lancerede i sin åbningstale. Et opgør med unødig detailstyring kunne også skabe basis for en effektivisering af både staten og kommunerne, som kunne frigive ressourcer til øget velfærd.

“Der er ingen tvivl om, at der ligger meget læring i coronakrisen, også noget der umiddelbart vil kunne indgå i en nærhedsreform. Effektivisering af beslutningsprocesser og smidigere samarbejde på tværs af sektorer,” siger Jacob Bundsgaard.

Det andet store område er sundhed, hvor coronakrisen har givet nye erfaringer med lokalt aftalt samarbejde på tværs af sektorerne. Samtidig er det værd at bemærke, at stort set alle interessenter i foråret sendte en opfordring til regeringen om at spille ud med en reform af sundhedsområdet.