Borgmestre fra to yderkommuner vil forhindre, at Gentofte og Frederiksberg får næsten 300 millioner kroner i tilskud fra pulje, som oprindeligt var tiltænkt yderkommuner. Borgmestrene beder minister undersøge, om de to kommuner har fået pengene på grund af oprydning i CPR-registre.
Af Arne Ullum, arne@nb-medier.dk
Af Arne Ullum, arne@nb-okonomi.dk
Borgmestrene på Bornholm og Lolland frygter, at de to hovedstadskommuner Frederiksberg og Gentofte uberettiget er på vej til at få tilsammen cirka 293 millioner kroner fra den særlige pulje for faldende folketal i den kommunale udligning.
De to hovedstadskommuner får uventet tilskud fra puljen i 2020, fordi de to kommuners folketal ifølge CPR-registeret er faldet med mere end 0,5 procent målt over to år. Men nu skaber borgmestrene fra Bornholm og Lolland tvivl om, hvorvidt den opgørelse er korrekt eller blot en effekt af, at de to hovedstadskommuner har fjernet et stort antal udlændinge, som reelt var udvandret længe før.
“Når man kigger på de officielle statistikker, så kan man se, at flere hundrede udlændinge slet ikke er rejst i 2017 og 2018 men tidligere. Vi vil derfor bede økonomi- og indenrigsministeren vurdere, om de to kommuner overhovedet er berettiget til tilskuddet,” siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fra Lolland. “Det kan jo ikke være rigtigt, at en kommune kan opnå tilskud, bare fordi den pludseligt rydder op i folkeregisteret.”
Frederiksberg Kommune får tilskuddet, fordi kommunen ifølge folkeregisteret har haft en tilbagegang i befolkningen på over to år på 1.077, mens Gentofte har haft en nedgang på 629. I begge kommuner er en stor del af faldet drevet af en oprydning i folkeregistrene, som ifølge tal fra Danmarks Statistik viser, at en stor del af faldet i folketallet skete i tidligere år, men at det blot først er registreret i 2017 og 2018.
Økonomi- og Indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) har allerede bebudet, at han har bedt sine embedsmænd om at undersøge, i hvilket omfang kommunerne generelt har korrigeret deres registre og dermed opnået ekstra udligning.
Henvendelsen fra de to borgmestre betyder formentligt, at ministeriet skal træffe en meget principiel beslutning om, hvorvidt det vil gå ind og korrigere i folkeregistertallene på grund af de mange efterregistreringer af udvandrede udlændinge.
Både Frederiksberg og Gentofte Kommuner afviser, at der er tale om en bevidst oprydning for at opnå tilskud for faldende folketal.
Urimeligt at to fattige kommuner skal aflevere penge til to rige kommuner
Puljen for tilskud til kommuner med faldende folketal deles mellem de kommuner, som lever op til kriteriet i forhold til kommunernes tilbagegang i folketallet. Beregninger fra de to kommuner viser, at tilskuddet til Gentofte og Frederiksberg medfører et tab for Lolland på 44,1 millioner kroner og Bornholm 14,7 millioner kroner.
“Hvis du har et udligningssystem, hvor to af de fattigste kommuner i Danmark skal aflevere så store summer til de to af de rigeste, så er der jo et eller andet helt grundlæggende galt, for alle kan vel se, at det åbenlyst ikke er en retfærdig fordeling,” siger Winni Grosbøll fra Bornholm.
Massive sparerunder på de to øer
Eksperterne i det særlige Finansieringsudvalg under Økonomi- og Indenrigsministeriet har igen og igen advaret politikerne om, at det særlige tilskud for faldende folketal er ustabilt – det vil sige, at der kan forekomme store udsving fra år til år. Men da Folketinget igen og igen har udskudt en ændring af udligningssystemet, så kører kriteriet videre i 2020.
Netop i 2020 bliver både Bornholm og Lolland hårdt ramt af den slags udsving. Det skyldes ikke alene, at Frederiksberg og Gentofte skal have penge, men også en række andre forskydninger, hvoraf nogle af dem går tilbage til udviklingen i folketallet fra 2013 til 2014. Begge kommuner havde store fald det år, men det falder nu ud af beregningen, og derfor taber Bornholm 68,5 millioner kroner i 2020 og Lolland 76,8 millioner kroner alene på puljen for faldende folketal.
Begge borgmestre siger, at det er helt umuligt at spare så store beløb, hvis de fortsat skal overholde lovgivningens krav til eksempelvis service overfor børn, ældre og handicappede.
“Det svarer til halvandet skattepoint på Lolland, som vi skal spare på et år – det siger sig selv, at det er helt umuligt,” siger Holger Schou Rasmussen. Han har derfor bedt om et møde med ministeren (se særskilt artikel).
”Hvis de her tal står til troende kigger vi ind i et budget for 2020 hvor vi skal spare fire procent på driften. Til sammenligning vil reduktionen svare til, at Københavns kommune med et skulle spare over en mia kr på budgettet næste år,” siger Winni Grosbøll. “Det siger sig selv, at det er en umulig opgave. Især fordi Bornholm, sammen med Lolland, jo er en af Danmarks fattigste kommuner med et i forvejen lavt serviceniveau og en af landets højeste skatteprocenter”
